Den danske druksæson er godt i gang. Studenterne drikker sig i hegnet, tomme roséflasker klirrer konstant ned i flaskecontainerne, og over alt
i landet forvandles marker til indhegnede drukfestivalpladser.
Hvad er det, der foregår? Hvorfor drikker vi danskere så meget, så tit og så hårdt? Ud & Se har kigget dybt i
flasken i forsøget på at forstå den danske drukkultur.

20

K O L D E B A J E R E står på et af de runde borde uden for Jernbanecafeen på Vesterbro i København, og alle ved, at det her ender galt. Det er det, vi glæder os til at se. Øllene er reserveret til to druk-kombattanter. På den ene side en lidt bamset fyr med sølvring i venstre øre, i kortærmet ternet skjorte, for- vaskede jeans og løbesko. Per Bach hedder han, han er fra Thisted, og han drak engang 21 øl på to timer og et kvarter, og der, må han nok også sige, blev han ”noget svimmel”. På den anden side hans storesøster Charlotte Bach, fløjet ind fra Norge, hvor hun har haft bopæl i mange år, i en åben hvid skjorte og med et tykt bundt medaljer om halsen, der her på det vesterbroske værtshus vidner om et særlig anerkendelsesværdigt øl-indtag.